KE Kunstnernes Efterårsudstilling

3 Spørgsmål til censorerne på KE19


VIBEKE MEJLVANG

Billedkunstner fra kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang

Foto: I DO ART Agency
Foto: I DO ART Agency

Hvad betyder KE for dig?
Jeg kan godt lide, at de her gamle institutioner er opstået som modpol til den etablerede kunstscene. F.eks. at KE blev dannet af kunstnere og startede som noget andet i forhold til Forårsudstillingen på Charlottenborg, hvor det tidligere kun var akademistuderende der kunne ansøge. Og så synes jeg, at det som KE kan er at vise det, der foregår på mange platforme rundt omkring den etablerede kunstscene.

Hvad kigger du efter, når du skal udvælge værker til KE?
Jeg kigger efter om værket har en egen integritet, om det kan stå alene og være interessant for beskueren. Det vigtige for mig er, at værket når ud over sig selv og taler til sine omgivelser. Og så må det gerne berøre mig og tale til mig æstetisk.

Hvilke tendenser ser du blandt årets ansøgere?
Tendenser i år er nok lidt svært at snakke om, da der er værker i alle mulige materialer og retninger. Kan dog sige at der er en række performance videoværker, hvor kunstneren bruger sin egen krop til at udtrykke sig med. Jeg studser dog over, at der ikke er flere værker, der forholder sig mere til politiske og samfundsundersøgende emner.


PETER LAND

Billedkunstner

Foto: I DO ART Agency
Foto: I DO ART Agency

Hvad betyder KE for dig?
Helt personligt betyder KE meget for mig, fordi det var dér, jeg debuterede som billedkunstner i sin tid. Bortset fra det, synes jeg at KE er et af de mest demokratiske mødesteder. Det er på de censurerede udstillinger, at amatører møder de kommende professionelle i én stor glad pærevælling, og det synes jeg, at der er noget enormt sympatisk ved. De censurerede udstillinger er også nogle af de bedst besøgte udstillinger overhovedet, og det skyldes nok, at de ikke blot tiltrækker de kunstinteresserede, men i høj grad også kunstnernes familier og venner – KE’s ferniseringer er i det hele taget meget festlige begivenheder. Så jeg synes, at de censurerede udstillinger i Danmark har en helt særlig status – det er her, at kunsten bliver demokratiseret.

Hvad kigger du efter, når du skal udvælge værker til KE?
Det er til gengæld et svært spørgsmål. Det er svært at sige noget entydigt om, da jeg altid prøver at vurdere værkerne på deres egne præmisser. Hvis jeg sidder og kigger på et maleri, skal jeg bruge nogle andre redskaber, end hvis jeg kigger på en video eller en installation. Jeg leder altid efter intentionen med værket, og jo bedre den intention er formidlet i værket, desto lettere er det for mig at tage stilling til værket. Jeg prøver i virkeligheden at være så åben som overhovedet muligt og fleksibel i forhold til det, der bliver præsenteret. For mig er det vigtigt at jeg gør mit bedste for at parkere mine egne præferencer uden for døren, når vi går i gang med vurderingen. Hvis jeg skal vurdere alt på en skala fra 1-10, ud fra hvad jeg
synes er spændende, så kan det hurtigt gå hen og blive meget ensidigt.

Hvilke tendenser ser du blandt årets ansøgere?
Ler! Jeg ved ikke, om man kan kalde det en fornyet interesse, for den har været her i noget tid, men jeg ser i hvert fald en stor interesse for naturmaterialer – som f.eks. ler – men også andre materialer der forholder sig til naturen. Det er en form for rusticitet, som har gjort sit indtog i kunsten igen, efter at vi har haft en lang periode, hvor kunstnerens eget fingeraftryk på værket helst skulle være usynligt. Jeg tror det handler om en optagethed af verden omkring os og en bekymring i forhold til klimakrisen.


MARIA KJÆR THEMSEN

Kunstkritiker og redaktør ved Dagbladet Information

Foto: I DO ART Agency
Foto: I DO ART Agency

Hvad betyder KE for dig?
Mit forhold til Kunstnernes Efterårsudstilling har virkelig ændret sig, siden jeg blev spurgt, om jeg ville være med i juryen. For 20 år siden, da jeg begyndte at interessere mig for kunstscenen, syntes jeg, at de censurerede udstillinger var interessante – jeg gik på Forårsudstillingen og KE for at følge med i, hvad der skete og for at få et indblik i en verden, jeg ikke kendte så godt. Siden dengang må jeg indrømme, at jeg ikke har været ret interesseret i de censurerede udstillinger, da de nemt bliver en rodebutik uden sammenhæng, men nu har jeg igen ændret min holdning. Lige nu er jeg af den opfattelse, at KE er vildt væsentlig. Alle os der arbejder i kunstbranchen er skidehamrende biased. Vi har en tendens til at vælge det, som vi i forvejen vurderer som værende værdifuldt og spændende, og det baserer sig i høj grad på positioner og navne, som vi allerede kender. Der er en tendens til, at vi gentager de samme mønstre og vaner, og det gør, at kunstscenen bliver meget ensidig, og at vi potentielt går glip af rigtig mange udtryk og perspektiver.

Lige inden vi gik i gang med udvælgelsesprocessen til KE19 blev en amerikansk undersøgelse om kønsfordelingen i kunstlivet publiceret. Den viste, at kun 2% af det samlede kunstsalg på de store auktionshuse er lavet af kvindelige kunstnere. Mænd sidder altså på 98% af salget, og det er jo helt vildt! Når det ser sådan ud i 2019, så skal der nogle radikale metoder i brug, for at vi indser præcist, hvor præget vores blik er. Der er rigtig mange museumsinspektører og kuratorer, der arbejder ud fra devisen; det er værket og ikke kønnet, der er væsentligt. Det er hele tiden det samme argument, som underforstået antyder, at kvindelige kunstnere ikke er talentfulde nok. Den frase bliver brugt til at retfærdiggøre et system, som har kørt i århundreder, hvor alting altid falder ud til mændenes fordel. Jeg vil påstå, at det ikke er rigtigt – de kigger ikke på værket før kønnet, for så ville uligheden ikke være så enorm. På Kunstnernes Efterårsudstilling er det til gengæld præcis det, der sker. Her kigger vi rent faktisk på værket uden at kende til køn, navn, alder og etnicitet, og det er bl.a. derfor, jeg har ændret holdning til KE. Jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at vi opsøger rum, hvor vi udfordrer vores bias og bliver tvunget til at åbne vores blik på en helt anden måde, end vi er vant til.

Hvad kigger du efter, når du skal udvælge værker til KE?
Det, jeg bliver vækket i blikket af; når jeg kan mærke, at en kunstner har gjort sig umage. For mig er hele præsentationen af et projekt faktisk lige så vigtig som projektet selv. Det tror jeg måske, at de færreste ansøgere gør sig klart, men det burde de få at vide, for når man som jury skal se over 2.000 værker igennem, så kræver det noget af præsentationen at skille sig ud. Hvis jeg kan mærke, at ansøgerne virkelig har noget på sinde, og at de har lagt hjerte, sjæl og hjerne i præsentationen såvel som i udviklingen af konceptet, så bliver jeg grebet af det.

Hvilke tendenser ser du blandt årets ansøgere?
Der er en tilbagevenden til naturen, som jeg synes er en rigtig fin tendens, men derudover var jeg faktisk overrasket over, at der var så stor diversitet, at man ikke rigtig kan tale om tendenser. Det der måske blev mest tydeligt var, at de tendenser der kører på den øvrige, etablerede kunstscene – planetariske forhold, klimakrisen osv. – sjovt nok ikke rigtigt var repræsenterede her, og det kom lidt bag på mig. Jeg er kommet frem til, at det må hænge sammen med, at når man aktivt er en del af en kunstscene, så er der hele tiden en kritisk dialog igang og nogle tendenser der varierer. Det positive er, at man på den måde kan udvikle en ret præcis, kritisk diskurs omkring de store problematikker, vi som menneskehed står over for. Risikoen kan være, at det hele bliver lidt ensidigt, og derfor er det godt, at vi har åbne, censurerede udstillinger som KE. Når det så er sagt, så var jeg lidt skuffet over, at der ikke var mere politisk engagement blandt årets ansøgere, hvor jeg synes, at de mere personlige projekter fyldte meget. Der hvor jeg mener, at samtidskunsten bliver virkelig væsentlig, er, når den handler om de ting, som vi alle sammen rammes af.


LARISSA SANSOUR

Billedkunstner, repræsenterer Danmark ved Venedig Biennalen 2019

Foto: I DO ART Agency
Foto: I DO ART Agency

What is for you the significance of KE?
I think the most important aspect of KE is that it offers exposure to artists. It is crucial for artists with new pieces or at the start of their career to have an outlet for their work.

What do you look for when selecting works for KE?
It is a long process, but we mostly look for artists who are able to offer a new direction in art making, conceptually and formally. We don’t only look for new ideas, but also how well these ideas are manifested. Is the final outcome convincing and understandable? It is important for us to see that the selected artists are able to communicate their conceived ideas to an audience.

What tendencies have you noticed among this year’s applicants?
I would say that the tendencies are overwhelmingly formalistic. At a time of global strife and political unrest, you would expect artists to look outwards and engage in the urgency of these global issues, but the submissions this year reveal more introverted ways of working, focusing on immediate surroundings and formalism.


JOHN KØRNER

Billedkunstner

Foto: I DO ART Agency
Foto: I DO ART Agency

Hvad betyder KE for dig?
KE betyder rigtig meget. Dels på grund af udstillingens historiske betydning og fordi den med tiden er blevet en institution, som rigtig mange kender og har et forhold til. Utroligt mange kunstnere har gennem tiden haft deres debut her, så man kan jo sige, at det er et kærlighedsforhold. Der er naturligvis også mange kunstnere, f.eks. sådan en som mig, som har ønsket at få en debut på KE, men i stedet har fået et afslag. Trods det synes jeg, at det er en interessant faktor, for det afslag jeg fik, resulterede nok i at jeg gjorde mig ekstra meget umage med mine kunstneriske værker.

Hvad kigger du efter, når du skal udvælge værker til KE?
Det er måske en kliché, men jeg kigger efter, om der er originalitet til stede. Jeg er ikke fokuseret på medier, metoder eller farver, men primært på om den enkelte kunstner har fundet en interessant vinkel og hvordan vedkommende har udført sin idé. Med et veludført værk tænker jeg ikke kun på, om malingen f.eks. er godt lagt på lærredet, men det handler lige så meget om den tid, der er brugt på udførelsen. Kan man fornemme, at der er lagt tid og energi i værket, og er det udført med et højt ambitionsniveau? Høje ambitioner er noget, jeg sætter i høj kurs - én ting er at få en idé, noget helt andet er at være ambitiøs med den idé.

Hvilke tendenser ser du blandt årets ansøgere?
Af en eller anden grund var kaffe noget, der gik igen i adskillige ansøgninger – sjovt nok – men jeg skal ikke kunne svare på, hvordan det kan være.Derudover var der mange malerier, jeg synes, at det er noget tid siden, at maleri har fyldt så meget, og det kom faktisk lidt bag på mig. Det er selvfølgelig relevant nok at kigge efter tendenser eller noget der binder værkerne sammen, men på KE synes jeg i højere grad, at man skal kigge på de individuelle værker på deres egne præmisser. Det er dér styrken i KE ligger for mig.