KE Kunstnernes Efterårsudstilling

I anledning af Kunstnernes Efterårsudstillings 125-års jubilæum afholder vi en række events og arrangementer der udforsker fællesskabet på nye uventede måder.
Programmet er planlagt af KE’s bestyrelse som et supplement til den censurerede udstilling.
Alle arrangementer er på dansk.
Gratis entre ved torsdags arrangmenterne.

Torsdag den 13. november kl. 19:00 – 20:00
Opbakning søges - betalt opgave!
Performance af Rosa Marie Frang
Rosa Marie Frang søger 50 personer som mod en betaling af 100 kr. samt gratis entré, vil være begejstret kunstpublikum i 1 time. Den betalte opbakning er til den talebaserede performance: ”Opbakning søges - betalt opgave!”.

Publikums-opgaven indebærer 1 times fremvisning af ufravigelig entusiasme, også overfor eventuelt forekommende politisk og/eller emotionelt drænende passager. Som betalt kunstpublikum vil man være anonym da værket kun dokumenteres som lydoptagelse, man vil ikke blive inddraget som enkelt individ og børn/mindreårige frarådes deltagelse.

Vil du være betalt opbakning?

Kom til Den Frie Udstillingsbygning torsdag d. 13. nov. i tidsrummet kl. 18.30-19.00.
De første 50 personer, vil i tidsrummet 18.30-19.00, få udbetalt deres løn samt gratis entré.


Søndag den 16. november kl. 12.00 – 13.00
Kom med, når en af årets censorer Markus von Platen tager publikum med på en rundtur i Kunstnernes Efterårsudstilling. Undervejs gør han nedslag i udvalgte værker og deler sine tanker om de kunstneriske greb, materialer og tematikker, der præger udstillingen.
En uformel og inspirerende omvisning, hvor publikum får mulighed for at opleve udstillingen gennem en censors blik og gå i dialog om værkerne undervejs.
Rundvisningen foregår delvist på engelsk.


Torsdag den 20. november kl. 19:00 – 20:00. Gratis entre.
AI - fællesskabende eller isolerende ? Oplæg med Kristoffer Ørum og Ada Ada Ada.
Hvordan kan kunstig intelligens påvirke vores forståelse af fællesskab?
Er AI et nyt kollektivt rum, eller en teknologi, der isolerer os bag skærmen?
Denne aften mødes kunstner og teknolog Ada Ada Ada og kunstner Kristoffer Ørum til to oplæg og en fælles samtale om AI som både værktøj, deltager og mulig medskaber. Samtalen kredser om grænserne mellem det menneskelige og det maskinelle – og om, hvad der sker, når teknologien begynder at tænke, skabe og føle med os. Aftenen rundes af med en åben diskussion med publikum.


Søndag d. 23. november kl. 12.00-13.00

Omvisning med årets censorer Torben Ribe.
Kom med, når en af årets censorer; Torben Ribe tager publikum med på en rundtur i Kunstnernes Efterårsudstilling.
Undervejs gør han nedslag i udvalgte værker og deler sine tanker om de kunstneriske greb, materialer og tematikker, der præger udstillingen.
En uformel og inspirerende omvisning, hvor publikum får mulighed for at opleve udstillingen gennem en censors blik og gå i dialog om værkerne undervejs.


Torsdag den 27. november kl. 19:00- 20:00. Gratis entre

Hvordan driver man et kunstnerdrevet udstillingssted – og hvad betyder de kunstnerdrevne formater for kunstscenen og for kunstnerrollen i dag?
I denne samtale mødes repræsentanter fra de 4 kunstnerdrevne platforme; CharlotteThrane (Ved Skoven) Heidi Hove ( Ringsted Galleriet), Sonja Lillebæk (Sydhavn Station) og MieFrederikke Fischer Christensen (Kunstnernes Efterårsudstilling), til en aften med erfaringsdeling, refleksion og praktisk indsigt. Med Tanya Lindkvist (Kunst På Arbejde) som moderator, vil samtalen udfolde både de strukturelle og usynlige værdier i de kunstnerdrevne platforme og diskuterer fordele, udfordringer og fællesskaber. Aftenen afsluttes med en åben spørgerunde, hvor publikum kan byde ind med spørgsmål og perspektiver.

Den professionelle kunstner er en oplægs- og debatserie, der tilbyder indsigt, gode råd, og et kig bag kulissen på de platforme, der former den danske kunstscene. Serien undersøger, hvad det vil sige at være en “professionel kunstner” i dag, set fra forskellige perspektiver i kunstverdenen.
I 2024 gæstede gallerist Christina Wilson serien med et oplæg, der gav indblik i den kommercielle galleriscene og dens muligheder for kunstnere.
I år retter vi blikket mod de selvorganiserede og kollektive kunstnerdrevne formater og undersøger, hvilken rolle disse spiller i et kunstnerliv – som støtte, som struktur og som kunstnerisk drivkraft.